Fremtidens værdiskabelse i staten kalder på øget manøvrefrihed for topledelsen

Noget tyder på, at rammerne for offentlig økonomistyring står foran forandring. De store samfundsmæssige udfordringer kalder på mere fleksible modeller og større handlefrihed set ift. økonomistyring. Bl.a. illustreret ved igangværende oprustning og Forsvarets fravigelse af krav ved indkøb af materiel. Samtidig er netop frisættelse af den offentlige sektor og mindre administration hjørnesten i regeringens flerårige arbejdsprogram, der pt. udmøntes i staten.

Fravigelse af krav, frisættelse af offentlig sektor og mindre administration er alle variationer over samme tema; øget manøvrefrihed er afgørende for at kunne levere robuste og bæredygtige svar på de komplekse problemstillinger, vi som samfund står overfor nu og fremadrettet.

Nuværende statslig økonomistyring, der i over 10 år har været reguleret inden for rammerne af budgetloven, er i dag centreret om krav til grundbudgetter, periodisering, udgiftsopfølgninger og afvigelsesforklaringer mhp. at ”styre mod nullet” inden for året – budgettet skal udmøntes krone for krone. Krav, som snarere indsnævrer end udvider manøvrerummet for statslig økonomistyring; fokus er kortsigtet inden for året, og der styres mod nullet.

Et sted at starte er derfor at genbesøge de statslige krav til økonomistyring set ift. om de er tidssvarende. Et bud er, at der er oplagte muligheder for regelforenkling, som vil udvide manøvrerummet for statslige organisationer i arbejdet med at finde holdbare løsninger på de samfundsmæssige udfordringer, den offentlige sektor står over for.

Givet at statslig økonomistyring står foran en strukturel forandring, der sætter de statslige styrelser mere fri, så hviler der et stort ansvar på topledelserne rundt om i staten set ift. at omsætte de øgede frihedsgrader til øget samfundsmæssig værdiskabelse.

Netop værdiskabelse må forventes i endnu højere grad end tidligere at forudsætte samarbejder på tværs af ministerier og sektorer henset til kompleksiteten i de problemer, som samfundet står over for. Fx kan både Corona-pandemien og klimaforandringerne ses i det lys.

For staten som helhed, og specifikt for direktionerne rundt om i styrelserne, bliver det fremadrettet derfor formentlig mere et spørgsmål om at have tilstrækkelig fleksibilitet i kerneprocesserne, som sikrer opgaveproduktionen. En fleksibilitet, der skal muliggøre, at såvel medarbejdere som processer hurtigt og enkelt kan klikkes ud af eksisterende rammer og ind i alternative strukturer, når behovet opstår.

Det er klart, at forudsætningen for at opnå den fleksibilitet er dyb indsigt og viden om, hvordan organisationen skaber værdi. Derfor bliver det afsluttende spørgsmål, som alle topledere i staten skal stille sig selv: Kan jeg tegne værdikæden for min egen organisation?