Udfordrer fremtidens værdiskabelse nuværende bevillingsstruktur?

Finanslov 2027 er firkløverregeringens første finanslov, og regeringsgrundlaget peger på, at håndtering af tværgående samfundsmæssige problemer bliver et centralt tema i forhandlingerne. Det gælder klima og sikkerhed, men også arbejdet med AI og de iboende udfordringer heri.

Netop tværgående problemer betyder, at der ikke er ét ministerium, som alene ejer løsningen. Tværtimod kræver disse problemer, at flere ministerier og organisationer går sammen om at håndtere udfordringerne.

Set ift. nuværende kontoopbygning af finansloven, så tildeles bevillinger i praksis den enkelte institution i de pågældende ministerier. Hver minister er ansvarlig for, at bevillinger overholdes på eget ministerområde.

Spørgsmålet er derfor, om en bevillingsstruktur, der entydigt fokuserer på institutionen og det ministerielle hierarki, også er den rette til at understøtte arbejdet med de store tværgående samfundsmæssige problemer. Eller om eksisterende struktur skal udbygges sådan, at der skabes et endnu stærkere kollektivt incitament til at arbejde for en fælles løsning. Samtidig med at det gøres lettere for de folkevalgte at få overblik over hvor meget, der samlet er prioriteret til de tværgående udfordringer – og løbende følge med i, om der reelt sker den værdiskabelse, som er forudsat.

En vej at gå er at tilføje mulighed for at give bevillinger direkte til tværgående programmer, som dernæst fordeles på relevante ministerier og styrelser. Dermed flyttes den bevillingsbærende enhed fra den enkelte institution til det tværgående program. Det vil netop åbne op for at fx arbejdet med AI, der går tværs af alle ministerier og som er en hovedprioritet for regeringen, kan samles i et fælles program, der tydeliggør sammenhæng mellem prioriterede AI-midler på finansloven og forventet værdiskabelse.

Det er klart, at en udbygning af eksisterende bevillingsstruktur, som på udvalgte områder ændres fra vertikal (ministerium-styrelse) til horisontal (program-ministerier-styrelser), fortsat skal kunne passes ind i rammerne for ministeransvarsloven. Det vil derfor være oplagt, at der udpeges en bevillingsansvarlig minister for det konkrete tværgående program. Bevilling vil da blive udmøntet fra bevillingsansvarlig minister til relevante øvrige fagministerier og styrelser, som indgår i programarbejdet. Dermed sikres, at bevillingsansvaret fastholdes samtidig med, at fagansvarlige ministerområder inddrages, hvor relevant.

Der hviler et stort ansvar på de folkevalgtes skuldre set ift. at finde svar på de store samfundsmæssige udfordringer, vi står over for nu og fremadrettet. Måske findes noget af svaret i at gentænke nuværende bevillingsstruktur, så den i højere grad understøtter opgaveløsning på tværs af ministerier. Tilføjelse af horisontale programbevillinger til eksisterende bevillingsstruktur er et konkret bud på, hvordan rammerne for offentlig værdiskabelse kan styrkes fremadrettet.